Slankeråd fra Ørkenens Sønner:

 

1. Hvis du spiser noget, uden nogen ser det, indeholder maden ingen kalorier.

2. Hvis du drikker en sukkerfri sodavand og samtidig spiser en chokoladebar, vil alle kalorierne i slikket blive elimineret af de manglende kalorier i den sukkerfri sodavand.

3. Hvis du spiser sammen med andre, tæller kalorierne ikke, hvis du blot spiser det samme, som de gør.

4. Fødevarer, der indtages af helbredsmæssige grunde, såsom chokolade, cognac eller ostekage, tæller ikke med.

5. Hvis du sørger for at opfede alle personer i dine nærmeste omgivelser, vil det få dig selv til at se tyndere ud.

6. Fødevarer, der indtages under en filmforevisning, tæller ikke med, idet de indgår som en del af underholdningskonceptet og ikke er et led i din ernæring. Det gælder f eks chokoladestænger, popcorn, pebermyntepastiller, franske mandler, chips og alle typer bolcher.

7. Ituslåede eller knuste småkager indeholder ikke kalorier, da disse er forsvundet under knusningen.

8. Alt hvad der slikkes af knive eller skeer, mens du f.eks. tilbereder søde desserter indeholder heller ingen kalorier.

9. Fødevarer, der har samme farve, indeholder samme mængde kalorier f.eks. spinat og pistacieis.

10. Chokoladens farve er universel, og den kan derfor erstatte et hvilket som helst andet fødemiddel.

11. Alt hvad man spiser stående er fri for kalorier. Det skyldes formentlig tyngdekraftens indvirkning på kaloriernes vægtfylde.

12. Alt hvad man spiser fra en andens tallerken er fri for kalorier, eftersom kalorierne rettelig tilhører den anden og derfor vil hænge fast på vedkommendes tallerken.


  

 

Copyright ® 2010 KORSØR MARINEFORENING

     

                                                                  

                                                                

KORSØR MARINEFORENING

stiftet 14. januar 1916